Titel: I stedet for dig
Serie: –
Forfatter: Sofie Sarenbrant
Genre: Kriminalroman
Forlag: People’s Press
Udgivet: 2011
Antal sider: 298
“I stedet for dig” er opfølgeren til krimien “Uge 36”. Der er gået 16 år siden Agnes blev bortført og tvunget til at føde sit barn i en mørk kælder i skånske Brantevik.
Agnes, Tobbe og deres nu 18 årige datter Nicole, lever et tilsyneladende fredeligt famileliv i Bromma.
Agnes har gennem et stykke tid fået bearbejdet traumerne efter det der skete dengang og hun er nu klar til at give endegyldigt slip og komme videre. Datteren Nicole er dog kommet i den alder, hvor hun undres over hvad der er sket, med den bror hun aldrig har mødt. Hun er overbevidst om, at forældrene skjuler sandheden og den agter hun nu at finde.
Under påskud af at overnatte hos en veninde, drager Nicole tilbage til Brantevik for at finde sandheden om sin bror.
Et andet sted sidder en dreng med sin mor, men ingen far. Drengen undrer sig over, hvem hans virkelige far er og hvorfor hans mor ikke vil fortælle noget. En dag finder denne dreng et brev, som fortæller hvem faderen er, og så drager han også til Brantevik for at finde sandheden om sin far.
At der nu er to personer der uafhængigt af hinanden leder efter hver deres familiemedlem, går ikke ubemærket hen og snart sker der en masse hændelser i den lille fikserby, hvor ikke alle er tilfredse med, at der nu bliver rodet op i fortiden.
Da det går op for Agnes, hvor Nicole i virkeligheden er, starter et kapløb med tiden om at forsøge at redde hende. Men hvor er Tobbe som skal hjælpe hende i denne situation?
I stedet for dig er en hurtig læst bog. Den er, som Uge 36, skrevet i et let sprog, der bliver lag tilpas mange tråde ud til, at der er nogle handlinger at følge med i og slutningen er ikke som man nok skulle forvente. Bogen giver svar på de ubesvarede spørgsmål jeg sad tilbage med efter “Uge 36”, så samlet set, er de to bøger en fin introduktion til Sofie’s forfatterskab. De er forløberne for hendes serie om Emma Sköld.
På en skala fra 1-5 vil jeg give den 3. Den giver svar på de udeståender der var fra “Uge 36”, men det er lidt fladt, at serien bare slutter her. Der er selvfølgelig ikke materiale til mere med de personer, der er i de to bøger, så det kan ikke være anderledes. Men det varsler gode tegn i forhold til Sofie’s videre forfatterskab.
