Titel: Det blinde punkt
Serie: Rebekka Holm (2)
Forfatter: Julie Hastrup
Genre: Kriminalroman
Forlag: Rosinante
Udgivet: 2010
Antal sider: 399
John-Erik Müller kører rundt på sin rotorklipper på kastellet og slår græs på voldene. Pludselig mærker han et bump og så er der blod ud over det hele. Han har påkørt et lig og det meste af den ene arm, er nu kvast af rotorklipperen. Så er vi ligesom i gang.
Den dræbte er den kendte socialrådgiver Kissi Schack og opklaringen af mordet skal ledes af Rebekka Holm, som er blevet efterforsker ved Københavns Politis drabssektion.
Kissi arbejdede på et center for voldsramte kvinder, primært med anden etnisk baggrund, og var kendt for sine markante holdninger. Hun havde derfor mange fjender, både i det etniske miljø og i den danske offentlighed.
Mens Rebekka og Reza efterforsker drabet på Kissi, sker der en række brutale voldtægter i København. Disse har en påfaldende lighed med nogle voldtægter som er blevet begået i Sverige og derfor kommer den svenske politibetjent Niclas til København. Han skal hjælpe med at opklare voldtægtssagerne.
Efterforskningen koncentreres om Kissi’s familie, som består af en søn, en datter og en ex-mand der nu er gift med en engelsk mand. Alle omtaler Kissi pænt og det virker til at være en meget velfungerende familie. I det hele taget er det generelle billede, at Kissi er meget vellidt og det er derfor ikke nemt at komme igennem med efterforskningen.
Personbeskrivelserne er fine, dog syntes jeg, at Kissi’s ex-mand beskrives meget karikeret. Han er gået fra Kissi fordi han har mødt en anden mand som han nu er gift med. Han omtales meget som en enormt følsom mand, der ikke tåler modgang. Der er sådan lidt Maude Varnæs over ham. Ham og manden sover i silkelagner og har meget dyr kunst på væggene.
Det er dog ikke kun drabet der volder problemer for Rebekka. Hun er blevet kærester med Michael fra Ringkøbing Politi og det er ikke nemt at være langdistancekærester, når man, som Rebekka, er dedikeret til sit arbejde og forholdet har da også svære kår.
På en skala fra 1 – 5 får den 4. Det gør den fordi det er en glimrende toer, spændingen stiger jævnt, der er ikke så mange personer med i bogen og alligevel er det ikke til at gætte hvem morderen er. Sproget i toeren er ligesom i debuten, let læseligt og der er et godt mix mellem politiarbejde og privatliv. Rebekka’s personlige problemer fylder ikke lige så meget som i etteren, hvilket er rart.
