Inger Gammelgaard Madsen – Fremmed indtrængen

Titel: Fremmed indtrængen

Serie: Roland Benito/Anne Larsen (3)

Forfatter: Inger Gammelgaard Madsen

Genre: Kriminalroman

Forlag: Farfalla

Udgivet:2010

Antal sider:344

 

En snefuld og kold januarnat trænger ukendte mænd ind i en afsidesliggende landejendom ved Trige, endnu et af de mange hjemmerøverier, der har plaget Østjylland gennem længere tid. Men det ender galt, og Albert Hovgaard findes bestialsk tævet ihjel på køkkengulvet. Roland Benito bliver tilkaldt, men det er ikke helt så let en sag som først antaget. Hjemmerøveriet viser sig at være meget mere end et almindeligt hjemmerøveri.

Dagens nyheder er bukket under i finanskrisen og journalist Anne Larsen, er uden arbejde. Hun bliver involveret i en sag om hjemløse, der forsvinder fra gaden på mystisk vis, og da en hjemløs mand findes død foran en beboelse, begynder hun en uhyggelig opklaring på egen hånd, der fører hende tilbage til vikingetiden og en lille folk udbrydere af asatroende. Men kan hun klare det uden Roland Benitos hjælp?

 

Fremmed indtrængen er tredje bog i serien om Roland Benito og Anne Larsen. Temaet i denne bog er hjemmerøverier, et emne der var meget aktuelt, da bogen udkom. Roland og hans folk efterforsker det hjemmerøveri der er sket og mens de gør det, har de Anne Larsen med på sidelinjen. Opklaringsarbejdet forstyrres af, at det er vinter og dermed ikke muligt at finde ordentlige spor. Samtidig opfører naboerne til den myrdede sig mærkeligt.

Sideløbende med opklaringsarbejdet, sker der også vigtige ting i både Rolands og Anne’s privatliv. Roland får Salvatore, et familiemedlem fra Italien, på besøg. Salvatore er hjemme kommet i dårligt selskab og sendes derfor på en slags opdragelsestur til Danmark. Roland og Irene forsøger efter bedste evne, at sikre, at Salvatore kommer ud af det dårlige selskab, men kan man redde en afviger ved, at placere dem i et land, hvor de ikke hører hjemme?

Anne Larsen har rod i sit privatliv – hun har ingen kæreste. Under opklaringen støder hun tilfældigt på Adomas, en meget charmerende men også mystisk mand fra Litauen. Anne og Adomas forelsker sig, men det går op for dem, at de er i familie med hinanden og det komplicerer forholdet en del. Samtidig er der noget mystisk ved Adomas og en dag, mens de sidder og hygger sig, forsvinder han bare. Hvem er Adomas egentlig?

På en skala fra 1 – 5 får den 4.