Hitlers sidste dage er en spændende beretning, om anden verdenskrigs sidste dage set fra førerbunkeren i Berlin. Bogen, der er skrevet af den engelske historiker Hugh Trevor-Roper, er en faktuel beretning om Hitlers endeligt. Baggrunden for bogen er, at de allierede i de sidste måneder af krigen, ikke vidste hvor Hitler var: var han død, flygtet eller taget til fange af russerne. Omvendt vidste russerne heller ikke hvor Føreren var: var han taget til fange af de vest allierede eller var han under de vest allieredes beskyttelse?
Bogen baserer sig på øjenvidne beretninger og efterladte dokumenter. Den afslører et regimes dødskamp og hvordan Hitler og de nærmeste kæmpede for hver deres sag. Hitler var afklaret med, at han døde sammen med naziriget og han forventede det samme af sine nærmeste folk. Omvendt var der en del af hans nærmeste fortrolige, som kæmpede for at sikre sig selv en fremtrædende position i det nye Tyskland, det der skulle bygges på ruinerne af det Tredje Rige. Mellem disse to yderpunkter, stod bureaukraten Albert Speer, som tænkte på Tyskland og på at landet også efter krigen skulle fungere. Så da Hitler udstedte ordre om at ødelægge tyske fabrikker med det formål, at de allierede ikke fik fat i dem – den brændte jords politik – ”misforstod” Albert Speer ordrerne og det var sjældent at fabrikkerne blev ødelagt af tyskerne selv.
Bogen er også beretningen om en mand der er på mental nedtur. Fra de store brandtaler under de store sejre, til den forfølgelsesvanvidsplagede ensomme mand, som alle svigter, men som ikke kan se at han har gjort noget galt. Det er tankevækkende at læse, hvordan hans forskellige lidelser bliver behandlet med medicin, som en af hans gode venner har licens til at producere, men som han ikke har nogen uddannelse til at opfinde. Har dette været medvirkende til, at Hitler blev mere mærkelig efterhånden som tiden skred frem? Hvor liget af Hitler er, vides ikke. Det bogen afdækker er, at Hitler og Eva Braun efter deres fælles selvmord, brændes og begraves, men af russerne efter at være nået frem til førerbunkeren, graver ligene op og fjerner dem. Hvor de efterfølgende gemmes, vides ikke.