Kim Guldborg Pedersen

Øje For Øje er den sjette bog i Jan Guillou’s Hamilton serie.

Det svenske udenrigsministerium modtager en kuvert med en afklippet pegefinger. Denne stammer fra en svensk våbendirektør og afsenderen er den italienske mafia. De vil gerne have fat i en våbenleverance fra Sverige til Italien og derfor har mafiaen tager tre svenskere som gidsler. For at få de tre direktører tilbage og samtidig forhindre, at mafiaen får fat i våbnene, som de vil bruge til videresalg til en stat i Mellemøsten, sender det svenske udenrigsministerium, deres bedste agenter afsted. Carl Hamilton følges med Joar Lundwall til Sicilien, hvor de tager kontakt til mafiaen og forklarer deres mission. Hamilton og Lundwall færdes i første omgang uden våben og dette viser sig, at få fatale følger. Er der en man ikke skal provokere, så er det Hamilton og da han først har fundet ud af, at mafiaen ikke fører krig efter de gængse regler, bliver der hedt på Sicilien. På den ene side er der tre svenske agenter og på den anden side, er der et utal af mafiosi, som ikke kan gennemskue hvem der er ven, hvem der er fjende og hvor mange agenter de egentlig står overfor.

Undervejs bliver man som læser udfordret på hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Hvis en mafiosi skærer hovedet af en person, så er det forkert, men når det er en svensk agent der skærer hovedet af en mafiosi, er det så i orden? Kan man holde med en helt der optræder som skurk? Og kan man kun gøre det, fordi modstanderne er værre?

Øje For Øje er en spændende fortælling, med en overraskende slutning. Der er gennem hele bogen fokus på Hamiltons mission og der er ikke så mange sidehistorier, som forstyrrer. Den gennemgående historie om Hamiltons privatliv fylder ikke så meget, men du bliver som læser hele tiden ajourført med, hvordan det går. Det tager ikke mange sider, at få Hamilton skilt fra sin kone og der ofres ikke mange sider på at fortælle om det forhold han nu er på vej ind i med Tessie.

I anden del af Ken Follett’s Century serie, følger vi børnene fra første bind, i tiden op til og under den Anden Verdenskrig.

Hovedpersonerne fra Giganternes Fald er nu blevet midaldrende og det er deres børn der nu træder ind på scenen. Bogen starter i 1933 i Tyskland med branden i Rigsdagen og starten på det nazistiske regime og slutter med amerikanernes opfindelse af atombomben. De fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk – flettes sammen gennem børnene, idet nye bekendtskaber opstår. Gennem hovedpersonernes oplevelser dels i den spanske borgerkrig og dels under anden verdenskrig, bliver de to ideologier – nazismen og kommunismen – stillet op overfor hinanden og forskellen mellem dem er ikke stor. Det er godt nok forskellige menneskesyn der ligger til grund og forskellige samfundsopfattelser, men når det er skåret væk, så er det regimer som behandler ikke rettænkende med største grusomhed. De fem familier stilles alle overfor valg i forbindelse med de store krige. Hos den socialdemokratiske familie i Tyskland, bliver sønnen Erik von Ulrich nazist og han er så fast i troen, at selv ikke nazisternes overgreb på hans far – et overgreb der får dødelig udgang – kan få ham til at ændre overbevisning. Først da han kommer til østfronten og ser hvordan nazisterne behandler sagesløse russere, begynder han at tvivle. Efter afslutningen af anden verdenskrig bliver han overbevist kommunist. Dette generer hans søster Carla, som under krigen har været med til at afsløre nogle af nazismens grusomheder, blandt andet udrensningen af ikke-ariske tyskere og jøder.

Ud over at sætte to politiske ideologier op overfor hinanden, får Ken Follett også stillet spørgsmålstegn ved, om det altid er lykken at tilhøre samfundets top. Fra den amerikanske side af den russiske familie, følger vi datteren, som tager til England fast besluttet på, at hun vil møde kongen til et af de fine hofballer. Hun kommer til England, bliver gift ind i overklassen, men ender med at konstatere, at det ikke er lykken, idet manden er hende utro. Hun går derfor fra ham og bliver gift med hans halvbror, som ikke er en del af overklassen, men derimod tilhører et lavere socialt lag.

Verdens Vinter er, ligesom forgængeren, et murstensværk som det kræver god tålmodighed at komme igennem, men på trods af sine over 900 sider, er det ikke en bog som man skal kæmpe sig igennem.