Titel: Babysitteren
Serie: Emma Sköld (4)
Forfatter: Sofie Sarenbrant
Genre: Kriminalroman
Forlag: People’s Press
Udgivet: 2015
Antal sider: 349
Emma og Kristoffer er blevet forældre til lille Ines. En dag forlader Emma familien for at ride en tur. Rideturen går galt og fem måneder senere vågner Emma op i en hospitalsseng, hvor hun har ligget i koma.
Alle omkring Emma er glade for hendes tilbagevenden til livet. Kristoffer viser dog ikke helt samme glæde. Han har, i Emma’s fravær, fået hjælp til børnepasning af sin gamle kæreste Hillevi. Hun trives godt med denne reserve-mor rolle. Dels er hun aldrig rigtig kommet over bruddet med Kristoffer og dels har hun altid ønsket at blive mor. Kristoffer står derfor i et dilemma, som han ikke kan håndtere. Emma kan godt fornemme at der er noget galt, men hun ved ikke hvad, da Kristoffer holder det skjult for hende.
Samtidig ligger Emma og bliver mere og mere overbevist om, at rideulykken måske slet ikke var en ulykke. Er der nogen der vil hende til livs?
Hun vælger at indvie en kollega i sine bekymringer og det får katastrofale konsekvenser. Pludselig er der en masse der er efterstræbt.
Babysitteren er fjerde bind i Emma Sköld serien og kan som udgangspunkt ikke læses selvstændigt. Den er en del at en serie og for at få det fulde udbytte, er det en forudsætning at man har læst i det mindste “Åbent Hus”, da Babysitteren er en fortsættelse af denne. Serien bliver bedre og bedre for hver bog og Babysitteren slutter på en måde der gør, at man bliver nødt til at læse efterfølgeren “Tiggeren”.
Jeg vil give “Babysitteren” 4 stjerner.