Titel: Det perfekte sted at dø
Serie: Trokic/Kornelius (7)
Forfatter: Inger Wolf
Genre: Kriminalroman
Forlag: People’s Press
Udgivet: 2014
Antal sider: 336
Efter Daniel Trokic’s succesfulde tur til Alaska for at bistå med opklaringen af mordet på en dansk vulkanforsker, har Daniels chef fået blod på tanden og mener derfor, at Daniel nu skal være Østjyllands internationale udsending når danskere dør i udlandet.
Så da en ung dansker, Casper Vitanen, findes hængt i Japans mest berømte selvmordsskov, sendes Daniel til Japan for at undersøge sagen. Dels har det japanske politi meget hurtigt afskrevet dødsfaldet som selvmord og dels har offerets far modtaget et anonymt brev, der indikerer at der findes en lydoptagelse der peger i en anden retning.
For Trokic bliver mødet med den japanske kultur en udfordring. Japanerne bryder sig ikke om at tale åbent om tingene og da politiet er bange for at tabe ansigt, kan Trokic heller ikke få de informationer fra politiet, som han har brug for.
Den døde dansker Casper var en del af et forskerhold, som gennemsøgte selvmordsskoven for specielle planter, som skulle benyttes i medicin. For ikke at vække opsigt, vælger Trokic at indlogere sig på samme hotel som resten af forskerholdet, under dække af at være journalist.
Undervejs i efterforskningen, får Trokic hjælp fra Lisa der sidder hjemme i Danmark og hjælper med gennemgang af offerets computer. Samtidig må hun en tur til Norge for at afdække, hvorfor Casper havde en to dages tur til Norge i en ferie kort inden han døde.
På trods af modstanden opdager han, at noget er helt galt. Han finder lydoptagelsen og det er ikke rare sager, der er på den. I stedet for at acceptere dødsfaldet som et selvmord, afdækker Trokic et usædvanligt ondsindet drab, der trækker tråde tilbage tilen af de modbydeligste forbrydelser i Japans historie og undervejs stifter Trokic også bekendtskab med den japanske mafia.
Det perfekte sted at dø er den sidste bog i serien om Daniel Trokic og Lisa Kornelius. Den binder en fin sløjfe i forhold til “Under en sort himmel”, idet Angie Johnson dukker op igen, men jeg sidder stadig med en uforløst tråd, som blev lagt ud i bog nummer 5 “Ondt vand”.
Det perfekte sted at dø er ligesom de øvrige bøger i serien, let læste. De holder et højt spændingsniveau, der er god fremdrift i historien og personskildringerne er fine. Der er ikke unødigt mange sidehistorier og heller ikke et stort og ligegyldigt persongalleri.
Generelt er serien fin uden dog at få mig helt op og ringe og derfor vil jeg slutte serien af med at tildele “Det perfekte sted at dø” 4 ud af 5 stjerner.
