Dødens Kunstner er fjerde bog i serien med Robert Hunter som hovedperson. Bogen kan læses for sig selv, da der ikke er nogen sammenhæng med de tidligere bøger.
En anklager bliver myrdet og parteret. De parterede dele bruges til at lave en skulptur, som i første omgang ikke giver mening for Robert og hans kollega Garcia. Robert er dog overbevist om, at morderen med skulpturen forsøger at fortælle en historie og bedst som de er på sporet af denne historie, findes en ny person myrdet. Også her har morderen lavet en skulptur, men da Robert og Garcia ikke kan se sammenhængen mellem de to personer, bliver de nødt til at starte deres tolkning forfra. Robert og Garcia kastes nu ud i et kapløb med tiden, hvor de dels skal finde ud af hvilket motiv der ligger bag mordene og dels skal de finde ud af, om der er en sammenhæng mellem de personer der myrdes.
Chris Carter skriver også i denne bog meget grufuldt. Et eksempel på dette er i forbindelse med pasning af anklageren. Han passes af to sygeplejerske – en på hverdage og en i weekenden. Den weekend hvor han myrdes, er det en ung, universitetsstuderende der har vagten. Hun skal på et tidspunkt, efter at hun er gået i seng, hente sine studiebøger, som ligger i anklagerens værelse. Da hun ikke vil vække ham, lister hun sig ind på værelset uden at tænde lyset. Næste morgen finder hun anklageren myrdet og på væggen er der, med blodbogstaver skrevet:”godt at du ikke tændte lyset”.
